En ting er sikkert - det er virksomhederne som skaber væksten og arbejdspladserne. Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark.
Forenkling af skattesystem
Ofte når der diskuteres skattepolitik, så ender det altid med at handle om spørgsmålet om for eller imod topskattelettelser. Jeg synes, at der er en vigtig del som kommer langt før det, nemlig en forenkling af vores system. Som det er i dag, så er det et årligt lotteri, når danske skatteydere får at vide, om de får noget tilbage i skat. Vores forskudsopgørelse burde være så simpel, at den kunne være på en serviet.
Bedre vilkår for iværksættere
En af de ting, vi kan i Danmark, er at starte nye virksomheder op. Så det skal vi fokusere på i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på erhvervsservicen både hos stat, region og kommune. Med den rigtige støtte og vejledning kan iværksætteriet ikke bare blomstre hos den enkelte iværksætter, men også for det lokalområde hvor iværksætteriet sker. Det betyder alverden og særligt for mindre landsbyer i provinsen, hvis iværksætteriet kan skabe vækst og arbejdspladser. Og det kan det!
Sæt erhvervslivet fri for selskabsskat
Jeg kan ikke sige det nok. Det er virksomhederne som skaber arbejdspladserne! Hvis vi skal starte et sted med at give skattelettelser, så er det hos erhvervslivet. Den indtægt det giver i statskassen, kommer hjem mange gange i øget vækst og beskæftigelse hos virksomhederne. Væk med selskabsskatten!
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter